BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Rejser til Koh Lanta

Det gode tropeliv

Rejser til Koh Lanta

Lad tiden stå stille på uspolerede Koh Lanta

Rejser til Koh Lanta er ikke for festaber og energibomber. Til gengæld er den store tropeø i det sydvestlige Thailand det perfekte feriested for dig, der gerne vil slappe af i smukke, naturlige omgivelser.

Når man forestiller sig at sidde med fødderne i lunt, blødt sand, i skyggen af et palmetræ og kigge ud over et funklende hav, kunne den scene godt udspille sig på Koh Lanta eller en af de mindre øer længere sydpå. Her finder du nogle af Thailands mest fredelige øer, hvor du er fri for storturismens forstyrrelser. Vil du have et godt miks, kan du kombinere din rejse til Koh Lanta med de mere populære områder Krabi, Phuket og Phi Phi-øerne.

Værd at vide om rejser til Koh Lanta 
  • Indbyggertal: 31.000
  • Valuta: Thailandske bath
  • Tidsforskel: +5-6 timer
  • Ideelt rejsetidspunkt: Vinter, forår og sommer
  • Visum: Nej, op til 30 dage
  • Vaccination: Ja, se her
  • UM’s Rejsevejledning: Læs mere her

Det skal du opleve på Koh Lanta

Krystalklart vand på Koh Lanta

Saladan Village og Khlong Dao Beach

Øens knudepunkt er fiskerbyen på nordspidsen, Saladan Village. Her findes restauranter, små butikker og de praktiske ting, du har brug for, når du rejser til Koh Lanta. Det er hyggeligt at besøge byen for at spise en lækker, grillet fisk eller drikke en thailandsk øl, men du finder ingen diskoteker.

Det er også i nærheden af Saladan Village, at øens mest populære strand, Khlong Dao Beach, ligger. Her er vandet lavt og roligt og egner sig derfor godt til børnefamilier. Det kan dog også anbefales at bo andre steder på øen, hvor det er endnu mere uforstyrret.

Junglen i Koh Lanta, Thailand

Drypstenshuler og junglestier

I den sydligste del af Koh Lanta finder du Mu Ko Lanta National Park, som både dækker en del af fastlandet og adskillige småøer ud fra Koh Lantas kyst. En udflugt til nationalparken er et must for alle naturelskere, der rejser til Koh Lanta.

På land kan du komme ud at vandre på junglestier, se eventyrlige drypstenshuler og dyppe dig i vandet under et brusende vandfald. Ude omkring de små øer kan du snorkle i den beskytte natur, hvor du kan møde havskildpadder, hajer og klovnefisk på din undervandsfærd.

Den berømte grotte 'Koh Mook Emerald Cave' i Thailand

Koh Mook, Koh Ngai og Koh Kradan – ren Robinson Crusoe

På de tre mindre øer sydøst for Koh Lanta får du de eksotiske omgivelser endnu mere for dig selv. Det kan anbefales at besøge en eller flere af disse, når du rejser til Koh Lanta.

Her er ikke meget udover hoteller, men er du klar på at leve en luksustilværelse uden de store aktiviteter, er disse øer paradis på jord. Koh Mook er den største og har også lidt flere hoteller end de to andre. Desuden har den attraktionen Koh Mook Emerald Cave, som er en grotte, du kan svømme igennem og komme til en blå lagune på den anden side.

Hvid sandstrand på Koh Lipe

Koh Lipe – en tropeperle i syd

Allerlængst mod syd ligger øen Koh Lipe, som også er populær på grund af sit enestående bounty-look og gode muligheder for flotte snorkelture direkte fra kysten. Det vil også være oplagt at tage nogle dage af ferien på Koh Lipe, når du rejser til Koh Lanta.

Her kan du leje en longtail boat og sejle ud til en af de små, ubeboede øer i nærheden og hvis du er heldig have hele øen for dig selv. Du kan også besøge Sunrise Beach på den østlige side og Sunset Beach på den nordvestlige side og få nogle souvenirs for sjælen, når solen går op og ned.

Bestil et uforpligtende rejsetilbud til Thailand

Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os

Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 77 34 80 08

Hos Asien Eksperten får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! Asien Eksperten er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.