BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Rejser til Bangkok

Millionby med uendelige sanseindtryk

Rejser til Bangkok

Udforsk storbyen, hvor modsætninger mødes

Forbered dine sanser på at blive pirret, når du rejser til Bangkok. Thailands hovedstad er en fascinerende storby med omkring 10 millioner indbyggere og lige så mange ting at se, dufte og smage på.

Højhusenes lys stråler i stærke farver, forskellige folk fylder fortovene, og duften af krydret mad spreder sig på gadehjørnerne. På rejser til Bangkok kan du sejle på byens kanaler eller tage en tuk-tuk til et kulørt marked. Du kan møde en buddhistisk munk i et tempel den ene dag og shoppe i et topmoderne shopping-center den næste. Den asiatiske metropol er fantastisk og skal opleves som en del af en tur til Thailand.

Værd at vide om rejser til Bangkok  
  • Indbyggertal (by): 8,3 mio
  • Valuta: Thailandske bath
  • Tidsforskel: +5-6 timer
  • Ideelt rejsetidspunkt: Vinter, forår og sommer
  • Visum: Nej, op til 30 dage
  • Vaccination: Ja, se her
  • UM’s Rejsevejledning: Læs mere her

Det kan du opleve på rejser til Bangkok

Chakri Maha Prasat Hall i Bangkok, Thailand

Templer og paladser

Thailand er buddhistisk, og derfor er templer, buddhaer og munke en stor del af kulturen. Når du rejser til Bangkok, bør du besøge det store, royale tempel Grand Palace, hvor landets konger boede i en overflod af guld, før det blev en turistattraktion.

Ved siden af templet kan du se den 46 meter lange liggende buddha – i guld selvfølgelig. Du kan også se verdens største siddende buddha og møde lokale munke, der bor i mange af byens templer. Det kan anbefales at tage en guidet tur til nogle af de mest imponerende helligdomme, når du rejser til Bangkok.

MBK shoppingcenter i Bangkok

Shop amok i Bangkok

Bangkok er ikke kun templer og munke – den er også en topmoderne metropol, hvor du kan nyde godt af alle storbyens fristelser. Blandt andet er Bangkok et storslået shopping-paradis.

Siam Square er Thailands svar på 5th Avenue, hvor smarte butikker, restauranter og biografer er samlet. Men i hele byen kan du finde gader, markeder og shopping-centre, hvor du kan købe alt fra billig brugskunst og elektronik til fin silke og designermærker. Gå for eksempel en tur i Chinatowns små, proppede gader, og gør et røverkøb.

Yaowarat Road i Bangkok

Byens mange områder

Der findes ikke et decideret centrum i Bangkok, men mange forskellige områder, som er værd at besøge. De fleste turistattraktioner og byens dyreste hoteller ligger langs floden. Dette område kan derfor være et godt udgangspunkt, når du rejser til Bangkok, men du må ikke snyde dig selv for at komme rundt til nogle af de andre bydele.

Chinatown er et madmekka for gadekøkkenfans, Lumphini-parken er en oase, hvor du kan søge tilflugt fra den hektiske storby, og Khao San Road er backpackernes foretrukne sted, hvor der altid er gang i gaden.

Kwai-floden i Bangkok, Thailand

Floden Kwai og Dødens Jernbane

Vil du ud af storbyen på en spændende, historisk udflugt på en dagstur, skal du tage til floden Kwai. I smukke omgivelser krydser en særlig bro med en drabelig historie floden.

Under Anden Verdenskrig tvang den japanske besættelsesmagt krigsfanger til at bygge en bro over floden, hvor jernbanen skulle køre. Projektet kostede tusindvis af liv, og hændelserne blev filmatiseret til den britiske krigsfilm Broen over floden Kwai i 1957. Området er ikke kun en udflugt værd for historien, men også for naturen ved floden, hvor du blandt andet kan se vandfald.

Bestil et uforpligtende rejsetilbud til Thailand

Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os

Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 77 34 80 08

Hos Asien Eksperten får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! Asien Eksperten er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.