- OVERSIGT
- REJSEFORSLAG
- ANDRE DESTINATIONER BESTIL TILBUD
Opdag Østens uopdagede perle
Rejser til Sri Lanka er spækket med oplevelser, som ikke fås noget andet sted i Asien. Her får du ikke bare lækre badestrande, men også smuk natur, vildt dyreliv, lækker mad, spændende kultur og historie – og så behøver du ikke dele med horder af turister.
På rejser til Sri Lanka kan du vandre i frodige, grønne teplantager i Nuwara Eliya, slappe af på strandene på den gyldne sydkyst, komme tæt på elefanter og påfugle i Yala National Park og se et væld af templer og koloniale bygninger i byerne Kandy og Galle. Det hele er inden for overskuelige afstande, og nu er det perfekte tidspunkt at opleve landet på.
Rejseforslag til Sri Lanka
Det kan du opleve på rejser til Sri Lanka
Kandy – det kulturelle hjerte
Kandy er et must på alle rejser til Sri Lanka. Den er landets næststørste by og ligger i højlandet omgivet af frodige bjerge og teplantager. Kandy var engang Sri Lankas hovedstad og hjemsted for landets kongeriger. I dag er den en vigtig destination for mange buddhistiske pilgrimme.
Du kan se et af de vigtigste templer, Temple of the Tooth, hvor en af Buddhas tænder opbevares i et smykkeskrin. Myten siger, at tanden blev taget fra ham, da han skulle kremeres, og en prinsesse smuglede den til Kandy i sit hår. Den store Buddha-statue White Buddha er en anden af byens spirituelle attraktioner. Udover det imponerende syn af den 26 meter høje statue kan du se ud over hele byen og de bølgende, grønne omgivelser.
I byen kan du lære om Sri Lankas teproduktion på Ceylon Tea Museum og de eksotiske krydderier i New Ranweli Spice Garden. Om aftenen kan du udforske de lokale specialiteter ved madboder, der bliver stillet op langs søens bred. Det srilankanske køkken består minder om det indiske og står især på ris og karry, men med forskellige lokale variationer.
Ella – fredfyldte udsigter
I højlandet ligger også den lille by Ella, der ikke har lige så mange attraktioner som Kandy, men som til gengæld har de mest fantastiske udsigter. Hvis du rejser til Sri Lanka for at få ro og smuk natur, er Ella det ideelle sted. Her er omgivelserne bakkede og grønne af teplantager, palmer og tæt skov.
Du kan gå nogle nærmest meditative ture i området, hvor du kan kommer forbi vandfald, som du kan tage en forfriskende dyp i. Du kan også gå over den berømte Nine Arch Bridge, der forbinder to bjergsider med et imponerende, gammelt bygningsværk. For en større udfordring kan du bestige Ella Rock, som er et bjerg, der kan ses fra byen. Det tager et par timer, men udsigten fra toppen er belønning nok i sig selv.
Oplev naturen på unik togtur
Sri Lanka bliver ofte nævnt, når rejseeksperter og medier skal prøve at kåre verdens smukkeste togtur. Her er togene ikke blot transportmidler, men en oplevelse i sig selv. Vi kan kun anbefale at tage den berømte tur, selvom du ofte har en privatchauffør, når du rejser til Sri Lanka.
Særligt mellem Kandy og Ella kommer du igennem nogle landskaber, som er helt fortryllende at betragte fra et åbent togvindue. Bilerne kan ikke køre de samme veje som togene, så man får også de fredelige bakker for sig selv.
Asien Eksperten kan hjælpe med at booke en plads på togene, som kun har begrænsede pladser til turister.
Den kulturelle trekant
Nord for Kandy findes “den kulturelle trekant”, som er et fladere og mere tørt område end højlandet. Her er til gengæld en overflod af unikke seværdigheder. Området dækker over de større byer Anuradhapura, Sigiriya, Dambulla og Polonnaruwa.
I Sigiriya kan du se Lion Rock (Løveklippen), som er et massivt fort, som Kong Kasyapa byggede i 400-tallet. Det er bygget på toppen af en 200 meter høj klippe og betragtes som verdens ottende vidunder for sin utrolige arkitektoniske genialitet. Klippen kaldes Løveklippen, da der er hugget to store løvefødder ind i bunden, som velkommer dig, hvis du tager den lange trappe til toppen. Et must at opleve på alle rejser til Sri Lanka.
Andre steder i “den kulturelle trekant” kan du se flere UNESCO-fredede steder som Grottetemplet i Dambulla, ruinbyen Polonnaruwa og den flere tusind år gamle hovedstad i Anuradhapura.
Yala National Park – asiatisk safari
Hvis du rejser til Sri Lanka for at se dyreliv, skal du besøge Yala National Park i sydøst. Den er landets ældste og mest populære nationalpark på grund af sit store dyrerige. Her lever mange elefanter, krokodiller, vortesvin, bøfler, aber, bjørne, sjakaler og et sjældent fugleliv med blandt andet mange vilde påfugle. Mest kendt er parken for sin store koncentration af leoparder, men de kan godt være svære at få øje på.
Mange af de andre dyr har du til gengæld gode chancer for at komme helt tæt på, hvis du tager på safari i nationalparken. Ligesom man kender det fra Afrika, kan du komme ud at køre i safaribil med en guide, der vil vise dig vej til dyrene. Asien Eksperten kan hjælpe dig med at booke safari hjemmefra.
Galle – europæisk kolonihistorie
Galle er en berømt koloniby på Sri Lankas sydkyst. Den er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv på grund af sit velbevarede fort. Fort Galle blev bygget af portugisere i slutningen af 1500-tallet og overtaget af hollænderne, der styrede Sri Lanka, indtil englænderne overtog magten i slutningen af 1700-tallet. Den europæiske indflydelse er helt tydelig i den smukke by, som kan anbefales på alle rejser til Sri Lanka.
Byen egner sig perfekt til at blive udforsket til fods, og du vil finde et levende samfund inden for murene med restauranter, caféer, kontorer og butikker. Du kan også se museer, kirker, moskeer og templer, hvor du får et indblik i landets farverige kultur.
Fra Galle kan du også komme på hvalsafari, hvor du har mulighed for at se verdens største pattedyr, blåhvalen, og delfiner, der svømmer i Det Indiske Ocean. Og når dagen går på hæld, kan du se solen gå ned i horisonten, mens de lokale fiskere sidder på pæle i vandet og fisker.
Colombo – den livlige hovedstad
På vestkysten ligger landets officielle hovedstad, Colombo, som er tæt på den internationale lufthavn. Det kan anbefales at blive et par dage her, når du rejser til Sri Lanka, for her er masser at lave, spise og shoppe.
Med sin placering mellem Østen og Vesten var havnebyen et vigtigt handelscentrum, hvilket både portugisiske, hollandske og engelske kolonister udnyttede. Derfor er den europæiske indflydelse meget tydelig i gadebilledet.
I dag er Colombo en storby, hvor højhuse skyder op omkring den gamle bydel. Stilfulde restauranter popper op side om side med spændende gallerier og butikker. Men du finder også simple spisesteder og traditionelle markeder, hvor det bugner med frugt, fisk og lokale varer.
Bentota – gyldne strande
Rejser til Sri Lanka bør også indeholde nogle dage ved de fantastiske strande, som landet er omgivet af. Nogle af de flotteste findes i Bentota, som er en lille by på sydvestkysten. Her venter brede, gyldne sandstrande med høje palmer og en afslappet stemning, hvor du kan gå med fødderne i sandet og bare nyde omgivelserne.
Der løber en flod gennem byen, som inviterer til forskellige små udflugter, for eksempel en tur i bananbåd eller kajak ind i landet gennem mangroveskoven. På stranden kan du snorkle og windsurfe. I Bentota ligger et reservat, hvor skildpadder bliver ruget i beskyttelse, inden de sættes fri i naturen. Det er en sjov oplevelse for børn og voksne at se de nyfødte padder.
Negombo – populær badeby
Kun et kvarters kørsel fra den internationale lufthavn ligger Negombo, som du også kan starte eller slutte din rejse til Sri Lanka i, hvis du ikke er til storbylivet i Colombo. Lidt nord for hovedstaden finder du nemlig den populære badeby Negombo, hvor livet foregår på stranden og på de dejlige hoteller, der kommer i alle størrelser og standarder.
Stranden er mindre fredfyldt end i syd, for Negombo er også en fiskerby, så de lokale og deres farverige fiskekuttere bringer liv til stranden. Men du kan sagtens komme helt ned i tempo og bare slappe af i varmen.