BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Rejser til Gili øerne

Tre pletter af paradis

Rejser til Gili øerne

Slap af, og svøm med en havskildpadde

Vi kan kun anbefale, at du også rejser til Gili øerne, hvis du skal til Bali eller Lombok. Det er tre små, bilfri øer mellem Bali og Lombok, som tilbyder en unik, tilbagelænet badeferie.

På Gili øerne skal du ikke lave andet end at slumre i en hængekøje, snorkle direkte fra stranden, læse i skyggen af et palmetræ og se solen farve himlen rød over Det Indiske Ocean. Men det er heller ikke værst med de omgivelser – billederne snyder nemlig ikke! Hvis du vil have lidt fest og farver om aftenen, kan du også det.

Værd at vide om rejser til Gili-øerne 
  • Indbyggertal: 3.500
  • Valuta: Indonesiske Rupiah
  • Tidsforskel: +5-6 timer
  • Ideelt rejsetidspunkt: Forår og sommer
  • Visum: Nej, op til 30 dage
  • Vaccination: Ja, se her
  • UM’s Rejsevejledning: Læs mere her

Det kan du opleve på rejser til Gili øerne

Trawangang strand på Gili Øerne

Gili Trawangan – den livlige ø

Det er her, der er mest gang i den, og hvor særligt de unge backpackere nyder at komme og slappe af, når de ikke fester om natten. Festerne foregår dog hovedsageligt på sydsiden, så du kan sagtens besøge den nordlige side uden at blive holdt vågen om natten.

Eftersom Gili Trawangan er den største af Gili øerne, er der flest forskellige hoteller og restauranter her. Der er også gode muligheder for familier, hvis du vil vise dine børn et rigtigt ø-paradis.

Snorkling på Gili Øen Meno

Gili Meno – den stille ø

Den mindste af Gili øerne er også den mest rolige. Her foregår alt i et lavere tempo end det, havskildpadderne ude i vandet svømmer i. Hvis du rejser til Gili øerne for at komme langt væk fra larm og mennesker, er det Gili Meno, du skal slå dig ned på.

Når du får nok af at solbade, læse eller bare kigge ud mod horisonten, kan du komme ud og dykke eller snorkle med netop havskildpadder og hundredvis af andre eksotiske dyr og farverige koraller. Men er du den rastløse type, er Gili Meno nok ikke sagen.

Hvid sandstrand på Gili Øerne

Gili Air – det gode miks

Den østligste af Gili øerne, Gili Air, kombinerer det varierede udbud af steder at sove, spise og drikke fra Gili Trawangan med den afslappede livsstil fra Gili Meno. Her finder du nogle af de flotteste strande, du kan forestille dig, og ligesom på de to andre øer kan du komme ud på nogle eventyrlige snorkelture ved revene omkring øen.

Hvis du vil have en god blanding af afslapning og aktivitetsmuligheder, kan Gili Air varmt anbefales. Men du kan selvfølgelig også kombinere alle tre.

Bestil et uforpligtende rejsetilbud til Gili Øerne

Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os

Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 77 34 80 08

Hos Asien Eksperten får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! Asien Eksperten er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.