- OVERSIGT
- REJSEFORSLAG
- ANDRE DESTINATIONER BESTIL TILBUD
Dyk ned i den farverige kultur og natur
Rejser til Indonesien kan være mange slags rejser. Landet er verdens største ørige, bestående af så mange øer, at det ikke har været muligt at tælle dem alle, men man gætter på mere end 18.000. Og der er god grund til at besøge bare et par af dem.
Fordelt over tre tidszoner, omgivet af turkisblåt hav, ligger Indonesien. Landet byder på regnskov og vulkaner, hvide sandstrande og rismarker, havskildpadder og bøfler, og meget mere. Bali er den mest kendte ø, men du kan også få andre uforglemmelige rejser til Indonesien på nogle af de mere uberørte øer. Læs mere om rejser til Indonesien her.
Rejseforslag til Indonesien
Det kan du opleve på rejser til Indonesien
Bali
Den mest kendte destination på rejser til Indonesien er utvivlsomt Bali. Tropeøen har det hele. Du kan ligge på bounty-strande med og uden luksuriøse resorts. Du kan vandre i frodige bjerge. Du kan få stillet din kulturelle nysgerrighed i rismarker og små landsbyer, hvor man kan møde de lokale. Du kan komme helt ned i gear med yoga eller besøg i buddhistiske templer.
Og så er det nemt at rejse mellem det hele på øen, der er mindre end Sjælland. Derfor kan det også anbefales at se mere end bare strandene, når du rejser til Bali.
Lombok
På trods af den kun ligger 30 kilometer væk og har mindst lige så smuk natur som naboøen Bali, er Lombok stadigvæk en relativt uopdaget perle. Øen har en stor vulkan med en smaragdgrøn sø i krateret, som indbyder til vandre- og cykelture med udsigter, du ikke finder magen mange andre steder i verden.
Derudover har den fantastiske strande, hvor du både kan surfe, dykke og bare ligge og nyde livet. Lombok kan bestemt anbefales som et mindre turistet alternativ til den populære Bali, når du rejser til Indonesien.
Gili-øerne
Mellem Bali og Lombok, kun en kort sejltur fra sidstnævnte, ligger de tre bittesmå øer med fællesbetegnelsen Gili-øerne. De er definitionen på det simple, men gode liv på en ø.
Det er eventyrlystne rejsende begyndt at finde ud af, og især på den ene af de tre øer er turismen blomstrende. Men du får stadig den uspolerede natur og fornemmelsen af at have hele verden for dig selv – og noget af det allerflotteste undervandsliv, der i sig selv er et besøg værd på rejser til Indonesien.
Java
Indonesiens hovedstad, Jakarta, ligger på Java, og derfor er den hovedøen, som også har mange flyforbindelser. Her kan du opleve den pulserende storby, som tydeligt viser mangfoldigheden i Indonesien, men også en vild natur og spændende kultur på resten af øen.
I Yogyakarta på sydkysten kan du se nogle af de største religiøse monumenter i verden på tempelkomplekserne Borobudur og Prambanan, der begge er på UNESCO’s verdensarvsliste. I Magelang kan du trekke i frodige bjerge, og ved Mount Bromo i det vestlige Java kan du bestige vilde vulkaner.
Sumatra
På Sumatra kan du opleve mere unik natur, når du rejser til Indonesien. Særligt i den nordlige del af øen kan du rejse mellem vidt forskellige landskaber inden for relativt korte afstande.
I den smukke kratersø Lake Toba ligger øen Samosir, hvor du kan cykle i idylliske, landlige bakker og møde det indfødte Toba Batak-folk med en farverig kultur. I Tongging Merek kan du se vandfald i det frodige højland, og i Bukit Lawang kan du møde orangutanger og andre eksotiske dyr. For at nævne et par eksempler.
Bintan Island
Kun en lille times færgetur fra Singapore ligger den indonesiske ø Bintan Island. Den er et nyere, men efterhånden populært turistmål, især for folk i Singapore. Bintan Island er nemlig en sand lille oase med lange sandstrande, lækkert vand med snorkelmuligheder og masser af nye, gode hoteller.
Øen har satset på sport og fritidsaktiviteter, så her kan du både være aktiv og slappe af, når du rejser til Indonesien. Her er golfbaner, tennis og alle tænkelige former for vandsport. Du kan leje cykler, scootere og ATV’er og cruise rundt i øens natur. Der er også både mangroveskov og en lille ørken på øen, så der er også gode udflugtsmuligheder.