BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Rejser til Borneo

Natur- og dyreelskeres paradis

Rejser til Borneo

Tag på eventyr i den vilde jungle

Borneo er verdens tredjestørste ø, som er delt mellem Malaysia, Brunei og Indonesien. Asien Eksperten arrangerer skræddersyede, individuelle rejser til Borneo, nærmere bestemt den malaysiske del i nord, der hedder Sabah og er kendt for sit rige dyreliv.

Kom tæt på alle junglens dyr på en tur ad Kinabatangan-floden, der flyder gennem Borneos store regnskov. Bestig et af Sydøstasiens højeste bjerge Mount Kinabalu med storslåede udsigter. Besøg den multikulturelle handelsby Sandakan med store markeder og frisk fisk. Slap af i naturskønne omgivelser på tropeøen Gaya Island. Eller gør det hele på en fascinerende rejse til Borneo.

Værd at vide om rejser til Borneo  
  • Indbyggertal: 18,6 mio.
  • Valuta: Malaysiske ringgit /Indonesiske Rupiah
  • Tidsforskel: +6 til +7 timer
  • Ideelt rejsetidspunkt: Vinter, forår og sommer
  • Visum: Nej, op til 90 dage / Nej, op til 30 dage
  • Vaccination: Ja, se her
  • UM’s Rejsevejledning: Læs mere her

Det kan du opleve på rejser til Borneo

Sabah Bohey Dulang Island på Borneo

Kota Kinabalu – hovedbyen i Sabah

Hovedbyen i Sabah-regionen er Kota Kinabalu, som er et godt udgangspunkt for at udforske den vilde natur på rejser til Borneo. Omkring byen ligger bjergkæden Crocker Range, hvor du kan trekke i frodig regnskov og bestige Mount Kinabalu, hvis du er til udfordrende eventyr på et af Sydøstasiens højeste bjerge.

I selve byen kan du besøge de store, lokale markeder, besøge charmerende fiskerestauranter eller blive klogere på området på Sabah State Museum.

En vild orangutan på Borneo

Sandakan – templer og orangutanger

Den anden større by i regionen er den gamle handelsby Sandakan, der bærer præg af de mange forskellige kulturer, der har haft interesse i havnebyen. Her kan du se en eklektisk blanding af buddhistiske templer, moskeer, koloniale bygninger og de primitive fiskerhuse bygget på pæle i vandet i “byen” Kampung Buli Sim Sim.

Sandakan er også stedet, hvorfra du besøger det berømte Sepilok Orangutan Rehabilitation Center. Her vil du blive charmeret af orangutanger i deres naturlige habitat, hvor de leger og spiser bananer med fødderne. Det er et must på alle rejser til Borneo!

Elefanter langs Kinabatangan floden på Borneo

Kinabatangan – jungleeventyr

Omkring floden Kinabatangan findes virkelighedens Junglebogen, hvor du kan opleve elefanter drikke fra floden, forskellige abearter svinge sig fra træ til træ og krokodiller ligge på lur i mangroven.

Området har efter sigende det rigeste dyreliv i Sydøstasien, og derfor er en tur på Kinabatangan-floden et must for dyre- og naturelskere, der rejser til Borneo. Udover de store dyr kan du spotte eksotiske fugle og insekter, du kan sejle i kalkstensgrotter og generelt udleve din indre eventyrers drøm.

Tunku Abdul Rahman national park på Gaya Island, Borneo

Gaya Island – tropeø med dyreliv

Rejser til Borneo er ikke kun regnskov og dyreoplevelser. En ganske kort sejltur fra Kota Kinabalu ligger en lille ø dækket af tæt, tropisk regnskov og omkranset af fint, hvidt sand. Gaya Island er en ferieø i det beskyttede område Tunku Abdul Rahman National Park, som du kan besøge på en dagstur eller nyde i dagevis på et af øens resorts.

På land kan du udforske det rige dyreliv på de mange vandrestier inde i regnskoven. Og med dykkerudstyr kan du udforske den del af nationalparken, der ligger under vand. Her findes blæksprutter, hajer og hundredvis af fiskearter.

Bestil et uforpligtende rejsetilbud til Borneo

Personlige oplysninger
Bemærkninger

 Sådan bestiller du en rejse hos os

Kontakt os
Du får personlig rejsevejledning
Din rejse bliver booket
Du skal ud at rejse

Udfyld kontaktformularen ovenfor. Det gør ikke noget, hvis der mangler et par detaljer – vi skal nok hjælpe med rejseplanen! Du kan også ringe til os på tlf: 77 34 80 08

Hos Asien Eksperten får du din helt egen rejsekonsulent. Sammen gennemgår I dine rejseønsker og får afklaret alle spørgsmål, så rejsen bliver skræddersyet til dig.

Når din rejse er præcis som den skal være, booker vi den og sørger for, at alle detaljer er på plads, så du er helt klar til afrejse. Nu kan du godt begynde at glæde dig!

Så kom dagen, og du er klar til at starte din drømmeferie! Asien Eksperten er med hele vejen. Din personlige rejsekonsulent står altid klar til at hjælpe før, under og efter din rejse.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.