BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Ophold

Ophold

Ophold i Asien

Klik dig ind på de enkelte emner for at få svar på dine spørgsmål.
Kontakt os endelig, hvis du ikke finder det, du søger.

Hotelstandard

Hotelstandarden i Asien er generelt god. Du får betydeligt mere for pengene her end i eksempelvis Europa. Men ligesom alle andre steder er der stor forskel på de billigste og dyreste hoteller.

Din rejsekonsulent prøver altid at finde hoteller, der matcher dine forventninger, men det kan være svært, hvis man ikke har billeder at tale ud fra. Derfor anbefaler vi altid, at du kigger på de hoteller, din rejsekonsulent foreslår. Du kan se billeder på TripAdvisor eller hotellets egen hjemmeside.

Generelt gælder følgende beskrivelse af de forskellige hoteltyper:

  • 3-3,5 stjerner

    De er som regel rigtigt fine i Asien. De er pæne og rene og har ofte den asiatiske charme. Til gengæld kan der være mindre service og færre faciliteter. Disse hoteller har typisk et mindre udvalg af aktiviteter samt mindre varieret morgenmad. Du kan finde 3-stjernede hoteller med god og mindre god beliggenhed, men Asien Eksperten sørger altid for at finde det bedst mulige til jer.

  • 4-4,5 stjerner

    God hotelstandard, hvor der er tænkt mere over indretningen og servicen for den rejsende. Her udbydes eksempelvis massage, fitnesscenter, roomservice og et bredere udvalg af morgenmad. Da disse hoteller ofte er større, kan der også være flere forskellige restauranter og områder til boldspil og leg.

  • 5 stjerner

    Den absolutte top i Asien er de 5-stjernede hoteller. Her er kræset for alle detaljer, og de ansatte er der til at sørge for, at gæsten får den optimale oplevelse. Her kan du få alt, hvad hjertet begærer og ofte låne udstyr til at udforske området. Her er flere gode restauranter, stort morgenmadsudvalg og lækre spa- og massageområder.  Kort sagt kommer du ikke til at mangle noget på disse, og vi hjælper gerne med at finde det bedste til prisen.

Morgenmad

Der er som udgangspunkt altid morgenmad inkluderet på hotellerne i Asien. Det gælder både bungalows, gæstehuse, almindelige hoteller og store resorts. Generelt gælder det, at jo større stedet er, des større er udvalget.

Deres morgenmadskultur kan være overdådig med store buffeter med lokale specialiteter kombineret med det internationale køkken. Selvom du altid kan få, hvad vi kalder ’’almindelig’’ morgenmad, er det ofte tilsat varme retter fra det pågældende land.

El, telefoni og internet

Langt de fleste moderne hoteller og resorts i Asien bruger 230 volt som i Danmark, og du kan bruge samme stik som i kontakterne derhjemme. Det kan dog anbefales at tage en omformer med, hvis du vil være helt sikker på at kunne få støm alle steder.

Telefoni i Asien er dyrt, så vi anbefaler at undgå at bruge din telefon, medmindre du har et abonnement med udlandstelefoni og data. Til gengæld har stort set alle hoteller og resorts wifi, så du kan komme i kontakt med omverdenen via internettet.

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.