BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Vietnams højdepunkter fra nord til syd

Kulturhistorisk eventyr gennem rismarker, templer og storbyer

15 dage fra 11.875 kr.

Vietnams højdepunkter fra nord til syd

15 dage fra 11.875 kr.

Lær det spændende land at kende

På denne helstøbte Vietnam-rundrejse oplever I både landets historie, kultur og natur. I vil se de gamle, smukke byer Hanoi, Hue og Hoi An, og I vil mærke den pulserende storbystemning i Ho Chi Minh City. I får mulighed for at dykke ned i de traditionelle værdier og opleve en anden historie fra Vietnamkrigen end den, I måske kender i dag. Og så kommer I til at sejle i Ha Long Bay, på Parfumefloden og Mekong-deltaet.

Nedenstående rejseplan er ikke fast og kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan

Dag 1-4: Hanoi

Huc Bridge over Hoan Kiam-søen i Hanoi, VietnamI starter jeres Vietnam-rundrejse i hovedstaden, Hanoi, der er beliggende ved Den Røde Flod, som løber igennem det nordlige Vietnam.

I Hanoi kan I opleve gamle, gule bygninger fra kolonitiden, tætte gader med lanterner af rispapir i alle farver. I kan smage på det delikate vietnamesiske køkken og for eksempel prøve den berømte ret bun cha (nudelret med grillet svinekød).

Hvad angår mere klassisk sightseeing, skal I besøge Ho Chi Minh Mausoleum, der ligger lige ved Ba Dinh Square. Her kan I se ekspræsidentens gravsted, eller I kan gå en tur i parken ved Hoan Kiem-søen, som er byens samlingspunkt. Her finder I også den ikoniske røde bro.

En sjov oplevelse, der er kendetegnende for Hanoi, er deres flydende dukketeater, som I kan opleve ved det historiske Thang Long Water Puppet Theater. Denne og mange andre oplevelser på jeres Vietnam-rundrejse kan vi hjælpe med at booke hjemmefra.

Det anbefaler vi i Hanoi:

  • Smag delikatessen bun cha
  • Oplev stemningen ved Hoan Kiem-søen
  • Ho Chi Minh Mausoleum

Fra Hanoi kører I ud til kysten, hvor I sejler ud i Ha Long Bay (cirka 3 timer og 45 minutter)

Dag 4-5: Ha Long Bay

Sejl i Ha Long BaySå går turen til den verdenskendte Ha Long-bugt, som ligger ud for det nordlige Vietnam. Den næste oplevelse er en sejltur med en junke, hvilket er et must på enhver Vietnam-rundrejse.

Vi foreslår at tage et to dages cruise, hvor I har en enkelt overnatning ombord. En junke, også kaldet en dragebåd, er et østasiatisk træskib, som gennem århundreder har været brugt som lokalt transportmiddel. Den vil tage jer vidt omkring i bugten, og besætningen sørger for mad og aktiviteter undervejs. For eksempel kan I lære tai chi eller tage et madlavningskursus ombord.

UNESCO har optaget Ha Long Bay på sin verdensarvsliste, og I vil hurtigt forstå hvorfor. Det er et betagende syn, som møder jer, når utallige kalkstensklipper stikker op af det smaragdgrønne hav, og sejler I længere ind, kan I se en af bugtens smukke laguner og grotter. Snyd ikke jer selv for dette naturvidunder.

Det anbefaler vi i Ha Long Bay:

  • Se den utrolige solnedgang fra båden
  • Deltag i en kokkeskole, og lær at lave vietnamesiske retter

Herefter kører I retur til Hanoi, hvor I kan flyve til Da Nang lufthavn (4 timer og 45 minutter)

Dag 5-8: Hue

Sejl på Parfume River igennem Vietnams jungleNår I er landet i Da Nang, kører I op til Hue, som var hovedsæde for det mægtige Nguyen-dynasti og en by, der emmer af historie og kultur. Her kan I opleve forskellige monumenter og pagoder, hvor særligt Pagoda of the Celestial Lady tiltrækker mange mennesker, da templet i syv lag er blevet symbol på byen.

Besøg også den tidligere royale residens, Imperial City, som er et indmuret palads. Citadellet er enormt, og der er mange forskellige bygninger med smukke, farverige detaljer, som I kan gå på opdagelse i. Her kan man virkelig få en idé om, hvor magtfulde kejserne i Vietnam har været. Det kan I også ved at besøge de overdrevede gravpladser, som de gamle kejsere fik bygget før deres død. Se for eksempel graven til den tidligere kejser Khai Dinh, som er et stort, flamboyant kompleks af bygninger og statuer.

Men Hue er også en fornøjelse at besøge på grund af de grønne omgivelser, som I ikke må glemme at nyde på jeres Vietnam-rundrejse. Det varmt anbefales at tage en sejltur ud på Parfumefloden, hvorfra I kan nyde det omkringliggende landskab.

Det anbefaler vi i Hue:

  • Sejl på Parfumefloden
  • Khai Dinhs grav
  • Bliv klogere på historien i Imperial City

Fra Hue kan I køre sydpå til Hoi An (cirka 3 timer)

Dag 8-12: Hoi An

Sejl ud til Cham Islands ved Hoi An i VietnamNæste stop på jeres Vietnam-rundrejse er den hyggelige by Hoi An, som især er kendetegnet ved dens mange gule bygninger, som stammer fra de franske kolonisters tid. Gennem byen løber Thu Bon-floden i mindre forgreninger, som giver den en særlig stemning med de mange kanaler. I den gamle bydel hænger der farvestrålende papirlamper, som er smukke at gå og kigge på.

I kan derfor få masser af tid til at gå med bare at slentre rundt i de små gader og tage flotte billeder af det ikoniske vietnamesiske bybillede. Desuden er den japanske bro en attraktion, I ikke må gå glip af. Den er ikke så stor, men meget speciel, og så fortæller den om dengang, japanere og kinesere sad på Hoi An.

I udkanten af Hoi An finder I en strand, som bestemt er et besøg værd. Vi kan anbefale at leje cykler og køre en tur herud på en afslappende udflugt. Her kan I sole jer, hoppe i vandet og nyde de stille bølger. Hvis I vil have mere feriestemning, kan I også sejle en tur til Cham Island, en uberørt ø, der tilbyder smukke snorklingoplevelser.

Det anbefaler vi i Hoi An:

  • Nyd synet af floden om aftenen
  • Den japanske bro
  • Sejl ud til Cham Island

Fra Hoi An kan I køre tilbage til Da Nang og flyve til Ho Chi Minh City (cirka 2 timer)

Dag 12-15: Ho Chi Minh City

Cu Chi tunnelerne fra VietnamkrigenSidste stop på jeres Vietnam-rundrejse er Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon, som mange lokale stadig kalder byen.

Her kan I besøge War Remnants Museum, et krigsmindemuseum, hvor I kan få indblik i alle sider af Vietnamkrigen. I kan også gå på opdagelse i Cu Chi-tunnelerne, hvor vietnamesiske soldater gemte sig for amerikanerne under krigen.

Af mere hyggelige ting kan I slentre rundt mellem byens mange markeder og se den unikke blanding af gamle templer og nye højhuse.

I kan også køre omkring to timer uden for byen til Mekong- deltaet og tage en sejltur på floden. Her venter en helt anden livsførelse end i storbyen, da det primære erhverv omkring floden er landbrug. Vietnameserne handler med deres varer i små både på floden, hvilket er lidt af et syn, som I selvfølgelig også kan få med på jeres Vietnam-rundrejse.

Det anbefaler vi i Ho Chi Minh City:

  • War Remnants Museum
  • Gør et røverkøb på Ben Thanh Market
  • Cu Chi-tunnelerne
  • Sejl på Mekong-deltaet

Fra Ho Chi Minh City kan I flyve hjem

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 15 dage fra 12.645,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 15 dage fra 12.245,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 15 dage fra 11.875,- pr. pers.
Vinter dec. – feb. 15 dage fra 12.475,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Indenrigsflyvning: Hanoi – Da Nang
  • Indenrigsflyvning: Da Nang – Ho Chi Minh City
  • Junke-cruise i Ha Long Bay med en overnatning og forplejning
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer mellem alle destinationerne
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser
  • Drikkevarer på junke-cruiset

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 15 dage fra 12.645,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 15 dage fra 12.245,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 15 dage fra 11.875,- pr. pers.
Vinter dec. – feb. 15 dage fra 12.475,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Indenrigsflyvning: Hanoi – Da Nang
  • Indenrigsflyvning: Da Nang – Ho Chi Minh City
  • Junke Cruise i Ha Long Bay
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer mellem alle destinationerne
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser

Vores rejseforslag

Bestil et uforpligtende tilbud

Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.