- OVERSIGT
- INDHOLD OG PRISER
- ANDRE REJSEFORSLAG BESTIL TILBUD
Se Thailands mange sider
Oplev det kontrastfulde land på denne rundrejse i Thailand, der starter i det frodige nord og ender på de skønne badestrande i syd. Her får I en ferie, hvor kufferten med garanti fyldes med store oplevelser. Jeres rundrejse starter i metropolen Bangkok, hvor sanserne bombarderes med indtryk. Herefter flyver I videre til det frodige bjerglandskab omkring Chiang Mai, inden ferien rundes af med afslapning under palmerne på Phukets dejligste strande.
Nedenstående rejseplan er ikke fast og kan tilpasses efter ønske.
Foreslået rejseplan
Velkommen til Thailand! I starter jeres rundrejse i hovedstaden Bangkok, en fascinerende storby med omkring 10 millioner indbyggere og lige så mange ting at se på i gadebilledet.
Det er en oplevelse bare at gå i byens gader og suge farver, lyde og lugte til sig. Højhuse og templer mødes helt naturligt, de lokale fræser rundt på deres scootere og duften af karry spreder sig fra madboder på hjørnerne.
Trafikken i Bangkok er hektisk, så vil man se meget på én gang, anbefaler vi at tage på sightseeing i en tuk-tuk, de lokale mini-taxaer, der snor sig gennem byens livlige gader. Vi kan også hjælpe med at arrangere en guidet tur i bil.
Uanset hvordan I kommer rundt, er det et must at se kongepaladset Grand Palace og det buddhistiske tempelkompleks Wat Pho, hvor I kan se den 46 meter lange, guldstøbte Buddha. Tag også en sejltur i de små kanaler og se, hvordan de lokale sidder uden for deres huse og fisker ved bredden.
Det anbefaler vi i Bangkok:
- Lokal street food
- Grand Palace og Wat Pho
- Sejl på byens kanaler
Fra Bangkok kan I flyve til Chiang Mai (cirka 1,5 time)
Jeres rundrejse i Thailand fortsætter til Chiang Mai i Nordthailand. Chiang Mai er landets næststørste by, men med udsigt til regnskov hele vejen rundt om det hyggelige, historiske centrum er byen meget afslappet. Her er frodig natur, charmerende gyder og fantastiske templer.
Brug en dag på at slentre rundt i byens historiske gader, der byder på et væld af farverige madboder, hvor I kan nyde autentisk thai street food. Om aftenen bør I besøge natmarkedet på Chang Klang Road, hvor der er masser af sjove ting at købe med hjem.
I skal også på tur ud af byen. Med over 300 templer i området er der udsigt til gyldne spir, uanset hvor I kigger hen. Og få kilometer uden for byen ligger nogle af de mest imponerende templer, hvorfra der er en fantastisk udsigt over dalen. Wat Phra That Doi Suthep er det mest kendte tempelkompleks, som er kæmpestort og meget imponerende.
Det er også omkring Chiang Mai-området, I finder elefantfarme, hvor truede elefanter bliver passet, hvis ikke de kan klares sig i naturen. Her kan I prøve kræfter som elefantpasser, mahout, for en dag. I får ikke lov at ride på dem eller gøre andet, der går ud over elefanterne, men I kan hjælpe til med at bade og fodre dem.
Det anbefaler vi i Chiang Mai:
- Natmarkedet på Chang Klang Road
- Wat Phra That Doi Suthep
- Elefantpasser for en dag
Fra Chiang Mai kan I flyve til Phuket (cirka 3 timer)
Phuket er Thailands største ø, og derfor har den noget for alle. Først og fremmest det skønne klima og de lange tropestrande med eksotiske palmer og blide bølger. Dernæst hoteller og resorts i en hver størrelse og prisklasse, så vi kan finde det, der passer lige netop til jer.
Her anbefaler vi at bruge det meste af tiden på at slappe af og nyde livet ovenpå jeres rundrejse i Thailand. Besøg en af de smukke sandstrande ved for eksempel Karon, Kata eller Kamala, hvor I kan nyde en drink i sandet med udsigt til smukke klippeformationer ude i det blanke vand.
Vil I hellere ud i naturen, kan I også det på Phuket. I kan tage på vandreture, spille golf på lækre golfbaner, snorkle blandt fisk i alle regnbuens farver og sejle i havgrotter i en kajak.
Det anbefaler vi på Phuket:
- Ren afslapning ved Karon, Kata eller Kamala Beach
- Snorkeltur til nærliggende koralrev
- Sejl en tur i havkajak
På sidstedagen vil I blive hentet på jeres hotel og kørt til lufthavnen på Phuket
Badebyen Hua Hin ligger kun tre timers kørsel fra Bangkok, så den er et godt alternativ til en afslappende afslutning på jeres rundrejse i Thailand, hvis I ikke vil bruge for meget tid på transport.
Her kan I glæde jer til lange, brede sandstrande og frisk, lækkert havvand. Men selvom Hua Hin primært er en badeby, er der folk, der aldrig ligger på stranden, for her er så meget andet at lave. For eksempel kan I dyrke al slags sport, tage i vandland, spille golf, shoppe eller besøge dyreinternatet WFFT Wildlife Rescue Centre, der tager sig af mere end 500 dyr.
Om aftenen kan I nyde den livlige stemning på byens restauranter og barer. Skal der mere ro på, anbefaler vi en udflugt til den lille by Cha-Am en halv times kørsel fra Hua Hin. Her er stemningen afslappet, og man kan gå fra sin plads i det bløde sand op på en af de lokale restauranter på få minutter.
Det anbefaler vi i Hua Hin:
- Afslapning på stranden eller hotellets pool
- WFFT Wildlife Rescue Centre
- Dagtur til Cha-Am Beach
Prisoversigt
Sæson |
Måneder |
Længde |
Priser |
---|---|---|---|
Forår | mar. – maj. | 13 dage | fra 15.300,- pr. pers. |
Sommer | jun. – aug. | 13 dage | fra 14.800,- pr. pers. |
Efterår | sep. – nov. | 13 dage | fra 15.700,- pr. pers. |
Vinter | dec. – feb. | 13 dage | fra 16.400,- pr. pers. |
Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
Rejsens indhold
- Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
- Indenrigsflyvning: Bangkok – Chiang Mai
- Indenrigsflyvning: Chiang Mai – Phuket
- Skatter og afgifter
- Overnatning på 3-stjernede hoteller
- Privat transfer mellem alle destinationerne
- Morgenmad
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser
Prisoversigt
Sæson |
Måneder |
Længde |
Priser |
---|---|---|---|
Forår | mar. – maj. | 13 dage | fra 15.300,- pr. pers. |
Sommer | jun. – aug. | 13 dage | fra 14.800,- pr. pers. |
Efterår | sep. – nov. | 13 dage | fra 15.700,- pr. pers. |
Vinter | dec. – feb. | 13 dage | fra 16.400,- pr. pers. |
Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
Rejsens indhold
- Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
- Indenrigsflyvning: Bangkok – Chiang Mai
- Indenrigsflyvning: Chiang Mai – Phuket
- Skatter og afgifter
- Overnatning på 3-stjernede hoteller
- Privat transfer mellem alle destinationerne
- Morgenmad
- Rejse- og afbestillingsforsikring
- Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser