BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Singapore og badeferie i Indonesien

Oplevelser på stribe i storby og strandparadis

12 dage fra 9.095 kr.

Singapore og badeferie i Indonesien

12 dage fra 9.095 kr.

Få luksus og underholdning for alle aldre

Dette forslag kombinerer storby og strand for jer, der ikke vil kede jer på en ferie. I Singapore kan I shoppe løs i eksklusive butikker, spise lækker mad i toppen af en skyskraber og besøge forlystelsesparker i verdensklasse. En times sejltur derfra kan I få en strandferie med masser af muligheder for at være aktive og tage på udflugter, for eksempel i ørken eller mangroveskov.

Nedenstående rejseplan er ikke fast og kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan

Dag 1-5: Singapore

Singapore skyline ved solnedgangFørste halvdel af dette rejseforslag foregår i Asiens mindste land, Singapore. På en halvø syd for Malaysia ligger denne velhavende, moderne storby, som også er en selvstændig stat. Her kan I opleve et spændende mix af kulturer, der lever sammen i en luksuriøs by af skyskrabere, grønne parker og havn.

Der er noget at lave for alle aldre og interesser. Er I glade for mad, er I kommet til det rette sted. Her er hundredvis af spændende restauranter, der repræsenterer hele verden. I kan spise på en fancy gourmetrestaurant med udsigt over storbyens lys, eller I kan gå på kulinarisk opdagelse i street food-boder i Chinatown eller Little India.

Rejser I med børn eller legesyge voksne, kan I besøge Sentosa Island, som er en hel ø af underholdning i alle afskygninger. Her kan I tage i Universal Studios Singapore, dykke ned i det enorme akvarium S.E.A. Aquarium eller suse rundt i de vilde vandrutsjebaner i Adventure Cove Waterpark.

For shopping bliver det heller ikke bedre. Singapore har adskillige eksklusive shoppingcentre, hvor man kan købe (eller kigge på) tøj fra alle de kendte luksusmærker. Orchard Road er gaden, hvor de store butikker er samlet på stribe med fancy hoteller og restauranter. Uanset om I vil have pungen op af lommen eller ej, er det en oplevelse at gå på den over to kilometer lange gade, hvor der altid er liv og underholdning.

Om aftenen er der også rig mulighed for at blive underholdt. De mange specielle, arkitektoniske bygninger lyser op i mørket, og særligt omkring havnefronten Marina Bay er det flot at gå en aftentur. I den store, frodige park Gardens by the Bay er der hver aften det kendte Garden Rhapsody, hvor vand, lys og musik spiller sammen i et imponerende show.

Det anbefaler vi i Singapore:

  • Shopping på Orchard Road
  • Forlystelsesparkerne på Sentosa Island
  • Oplev Marina Bay om aftenen

Fra Singapore sejler I til Bintan Island (cirka 1 time)

Dag 5-12: Bintan Island

Bintan sandørken i IndonesienAnden del af rejsen foregår kun en lille times færgetur fra Singapore, men der er en verden til forskel på storbyen og Bintan Island. Øen ligger i det indonesiske øhav Riau og er det perfekte sted at slappe af i tropiske omgivelser, når man kommer fra Singapore. Alligevel er Bintan Island stadig en relativt ny turistdestination, så øens natur er endnu uspoleret.

Vi anbefaler at bo på den nordlige del af øen, hvor alle de dejlige resorts ligger. Her venter det søde strandliv på lange, hvide sandstrande med rent og stille vand. Har I brug for bare at komme helt ned i gear og nyde solens varme, kan I gøre det på stranden eller ved hotellets pool.

Skal der ske mere end det, er Bintan Island heldigvis også fuld af muligheder. Øen er især populær for aktive rejsende, der gerne vil spille golf og tennis eller vandre og cykle ture i naturen. Ligesom i Singapore kan I også finde alle de nye former for sjove aktiviteter såsom paintball, ATV, wakeboard og det avancerede fly board, hvor I kan flyve på vand.

I kan også tage på udflugter på øen. I mangroveskoven kan I sejle mellem eksotiske planter og dyr på en rigtig jungleekspedition, og i den lille ørken Gurun Pasir Busung kan I bestige smukke, hvide sandbanker i et helt andet landskab.

Det anbefaler vi i Bintan Island:

  • Dyrk jeres yndlingssport
  • Sejl i mangroveskoven
  • Se sandbankerne i ørkenen

Herfra sejler I tilbage til Singapore, hvorfra I kan flyve hjem

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 12 dage fra 9.995,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 12 dage fra 10.895,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 12 dage fra 9.495,- pr. pers.
Vinter dec. – feb. 12 dage fra 9.095,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer
  • Offentlige færger mellem Singapore og Bintan Island
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 12 dage fra 9.995,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 12 dage fra 10.895,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 12 dage fra 9.495,- pr. pers.
Vinter dec. – feb. 12 dage fra 9.095,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer
  • Offentlige færger mellem Singapore og Bintan Island
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser

Vores rejseforslag

Bestil et uforpligtende tilbud

Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.