BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Sri Lankas skjulte skatte

En unik rundrejse i "Den Kulturelle Trekant"

10 dage fra 10.255 kr.

Sri Lankas skjulte skatte

10 dage fra 10.255 kr.

Se de smukke ruiner, templer og buddhaer

Få lande i verden har så stor kulturel rigdom på så lille et sted som Sri Lanka. Og her findes de ovenikøbet i smukke naturomgivelser uden horder af turister. Vi har sammensat et forslag til en rejse i Sri Lankas “kulturelle trekant”, hvor I blandt andet ser 5.000 år gamle ruiner, et af buddhismens mest hellige templer og verdens ottende vidunder, Løveklippen.

Nedenstående rejseplan er ikke fast og kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan

Dag 1-3: Negombo

Stranden i NegomboVelkommen til Sri Lanka! Dette rejseforslag begynder i kystbyen Negombo, som er det perfekte sted at lande efter en længere flyrejse. Negombo er et populært feriested med en fin strand og masser af hoteller, der passer til ethvert budget. Her kan I lige vænne jer til tidsforskellen og det srilankanske klima, inden I begiver jer ud på de store kulturelle eventyr.

Negombo er udover at være en favoritdestination for mange turister en vigtig fiskerby. Mange lokale lever af fiskeri, og det er spændende at se det traditionelle erhverv, der stadig er vigtig for srilankanerne. I vil kunne se mændene hive store, fyldte fiskenet i land på deres gamle både, mens kvinderne går på stranden og lægger fiskene ud til tørre i solen.

I kan også besøge et af byens store fiskemarkeder, hvor de sælger fisk i alle størrelser, krabber, rejer og blæksprutter. I behøver ikke købe dem her, men I skal næsten smage de friske fangster på en af byens gode restauranter. Udover fisk byder det srilankanske køkken på mange retter, der minder om dem, man kender fra nabolandet Indien. Så I kan glæde jer til ægte karryretter i en masse variationer på jeres rejse i Sri Lanka.

Det anbefaler vi i Negombo:

  • Slap af på stranden
  • Se fiskerne og deres metoder
  • Spis lækre fisk og karryretter

Herfra foreslår vi at køre til Anuradhapura (cirka 3,5 timer)

Dag 3-4: Anuradhapura

Rejs til Sri Lanka og se Jetavanaramaya-kuplenHerfra starter rejsen i “Den Kulturelle Trekant”, hvor I vil opleve en række UNESCO-fredede byer. Anuradhapura er en af de ældste byer i verden, hvor folk stadig bor. Den var Sri Lankas politiske og religiøse hovedstad fra 3.000 år f.v.t. til 993 e.v.t. Ruiner fra den tid står endnu og tilbedes stadig af buddhister.

Her kan I se en stor samling af arkitektoniske vidundere: himmelstræbende tårne, kæmpe klostre, overdådige paladser, detaljerede templer og antikke vandbassiner. Oveni de ældgamle bygningsværker vil I se buddhistiske munke og pilgrimme, der tilbeder de hellige steder. Så der hersker også en særlig stemning her, som man ikke normalt finder ved en turistattraktion.

Nogle af de mest berømte bygninger er den 70 meter høje Jetavanaramaya-kuppel, der eftersigende består af mere end 90 millioner mursten; Abhayagiri-klostret, der husede 5.000 munke; og det hellige træ Sri Maha Bodhi, som muligvis er verdens ældste, og som hver dag modtager offergaver og bønner.

Det anbefaler vi i Anuradhapura:

  • Jetavanaramaya-kuplen
  • Abhayagiri-klostret
  • Det hellige træ Sri Maha Bodhi

Herefter kan I køre til Polonnaruwa (cirka 2 timer)

Dag 5-7: Polonnaruwa og Løveklippen

Se de mange ruiner i Polonnaruwa, Sri LankaJeres rejse i Sri Lanka går nu til Polonnaruwa, som var Sri Lankas anden antikke hovedstad fra 1100-tallet. Dengang blomstrede buddhistiske klostre og monumenter op overalt. Mange af disse findes stadig som smukke ruiner, der vidner om en rig tid, hvor religion var det vigtigste.

I en stor arkæologisk park kan I se hundredvis af imponerende ruiner, hvoraf mange af dem er imponerende velbevarede. Der er templer, statuer og grave, og de står tæt, så man får følelsen af, at det faktisk er en hel by.

Ikke langt fra Polonnaruwa findes dyrerige nationalparker, som I kan besøge på vej til eller fra byen. Det bedste sted at se Sri Lankas elefanter er i Minneriya National Park, som siges at have den største koncentration af de store dyr i hele Asien.

Fra Polonnaruwa kan I også besøge Sigiriya, som er en del af den kulturelle trekant. Her finder I Løveklippen, som anses for at være verdens ottende vidunder. Løveklippen, der internationalt hedder Lion Rock, er en 200 meter høj klippe, der stikker op fra regnskoven som en ensom top i det flade landskab.

På toppen fik Kong Kasayapa i 400-tallet bygget et fort på klippens top, hvor han og hans folk levede. Ruinerne af de gamle bygninger står stadig på toppen, og derfor bør I gå den cirka tre kvarter lange tur op ad trapper til toppen for at opleve det rigtigt.

Ved trappernes start står to kæmpe løvefødder, som er hugget ind i klippen og forklarer, hvorfor den hedder, som den gør. På vej op ser I tusind år gamle vægmalerier, og fra toppen får I en velfortjent, fantastisk udsigt over det grønne land, så langt øjet rækker.

Det anbefaler vi i Polonnaruwa:

  • Polonnaruwa-ruinerne
  • Løveklippen i Sigiriya
  • Elefantsafari i Minneriya

Fra Polonnaruwa kører I til Kandy (cirka 3,5 timer)

Dag 7-10: Kandy

Den store hvide Buddha statue i Kandy, Sri LankaSidste stop i dette rejseforslag er Kandy, som ligger i højlandet og er et must på enhver rejse i Sri Lanka. Byen er den næststørste i landet, men virker ikke som nogen storby, da den er placeret mellem høje, frodige bjerge og ned til en smuk sø.

Kandy kaldes Sri Lankas spirituelle hovedstad, da der også her er adskillige hellige steder, og med den fredfyldte placering er den et populært tilflugtssted for både buddhister og zen-søgende turister.

Her kan I se det særligt hellige Temple of the Tooth, hvor en af Buddhas tænder ligger i et skrin. I kan også se den enorme, hvide Buddha-statue, der kigger ned på byen fra en bjergside, som det kan anbefales at gå op til.

Når I bliver trætte af buddhistiske monumenter, kan I lære om Sri Lankas store teproduktion på Ceylon Tea Museum eller om de eksotiske krydderier på New Ranweli Spice Garden. I kan også selv besøge en tefabrik eller bare nøjes med at nyde naturen på nogle smukke gåture.

Det anbefaler vi i Kandy:

  • Temple of the Tooth
  • Gå op til White Buddha-statuen
  • Besøg en tefabrik
  • Gåture i de frodige bjerge

Til sidst kan I køre tilbage til Colombos lufthavn (cirka 3 timer)

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 10 dage fra 10.255,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 10 dage fra 11.475,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 10 dage fra 10.255,- pr. pers.
Vinter dec. – feb. 10 dage fra 10.955,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • 9 nætter på 3-stjernede hoteller på Sri Lanka
  • Lokal privatchauffør hele rejsen
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser
  • Måltider udover de nævnte
  • Drikkepenge
  • Visa til Sri Lanka – koster 35 USD og kan søges her

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 10 dage fra 10.255,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 10 dage fra 11.475,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 10 dage fra 10.255,- pr. pers.
Vinter dec. – feb. 10 dage fra 10.955,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • 9 nætter på 3-stjernede hoteller på Sri Lanka
  • Lokal privatchauffør hele rejsen
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser
  • Måltider udover de nævnte
  • Drikkepenge
  • Visa til Sri Lanka – koster 35 USD og kan søges her

Vores rejseforslag

Bestil et uforpligtende tilbud

Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.