BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Smagen af mangfoldige Malaysia

En kulinarisk og kontrastfyldt rundrejse

14 dage fra 11.775 kr.

Smagen af mangfoldige Malaysia

14 dage fra 11.775 kr.

Få store oplevelser i højland og højhuse

Malaysia har det hele: spændende kultur, storslået natur, livlig storby og en rig gastronomisk tradition. Alt dette har vi samlet til jer i denne farverige rundrejse i Malaysia, hvor I både besøger hovedstaden Kuala Lumpur, teplantagerne i Cameron Highlands, charmerende koloniale byer og skønne strande på Penang Island. Nu er det perfekte tidspunkt at rejse til Malaysia, mens det stadig ikke er overrendt af turister.

Nedenstående rejseplan er ikke fast og kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan

Dag 1-3: Kuala Lumpur

Madmarket i Kuala LumpurI starter det malaysiske eventyr i metropolen Kuala Lumpur, hvor I kan opleve byens historie og de gamle traditioner, som kan ses i alle afkroge af byen. Når I går rundt i centrum, vil I se en blanding af gamle templer og moderne skyskrabere, og I vil møde folk med mange forskellige nationaliteter. Malaysia er nemlig et meget mangfoldigt land, hvilket kan opleves på mange måde, når I rejser.

Også i madkulturen. Gastronomien i Malaysias hovedstad er i en klasse for sig. Her tilbereder de lokale lækre retter med afstamning fra flere asiatiske lande. Prøv for eksempel den indiskinspirerede nudelret mee goreng mamak, kyllingspyd med peanutsovs, satay, eller risretten nasi kerabu med lyseblå ris.

Kuala Lumpur er også et fantastisk sted at shoppe. Du kan finde spottilbud på mange varer ved blandt andet Central Market, som er et kæmpe indendørs marked i centrum. Derudover kan I bruge flere timer på at besøge attraktioner som Chinatown, tvillingetårnene Petronas Towers og byens store park for foden af disse.

Det anbefaler vi i Kuala Lumpur:

  • Petrona Twin Towers
  • Spis malaysisk fusionsmad
  • Central Market

Fra Kuala Lumpur kan I køre videre til Cameron Highlands (cirka 3,5 timer)

Dag 3-7: Cameron Highlands

Teplantage i Cameron HighlandsEfter de tre dage i storbyen ankommer I til højlandet, hvor I kan udforske den smukke natur med dale, bjerge og teplantager. Teproduktionen er meget vigtig i Malaysia, da landet eksporterer enorme mængder te til den vestlige verden.

Meget af det dyrkes her i Cameron Highlands, som er et lysende grønt område, der indbyder til gåture i bakkerne. I nyde de utrolige omgivelser på en guidet vandre- eller cykeltur, som vi kan hjælpe med at arrangere.

I skal selvfølgelig også smage på varerne. Det kan varmt anbefales at drikke en hjemmedyrket kop te på en af de hyggelige, små cafeer, der ligger rundt omkring i de grønne bakker. Her kan I også se, hvordan de producerer teen og møde de lokale arbejdere, der går i plantagerne og plukker tebladene.

Det anbefaler vi i Cameron Highlands:

  • Besøg en teplantage
  • Vandring i højderne

Fra Cameron Highlands foreslår vi at køre videre til Ipoh (cirka 2 timer)

Dag 7-9: Ipoh

Træhus ved floden i Ipoh, MalaysiaNæste stop er Malaysias tredjestørste by, Ipoh. Den er kendt for sin koloniale arkitektur fra tiden under det Britiske Imperium. Gå en tur i byens gamle gader, hvor der er små butikker, street food-boder og caféer i de hvide bygninger. Især den smalle gade Concubine Lane er kendt for sin særlige charme i mødet mellem britisk kolonistil og asiatisk kultur.

Ipoh byder også på nogle af de mest kunstneriske templer i landet, og mange af husmurene er prydet med flot street art. Det hele kan I beundre, mens I drikker en hvid kaffe – pak-ko-pi på malaysiskpå en af de lokale kaffebarer. Kaffen er ikke hvid, men navnet henviser til den måde, kaffen er ristet og malet.

Udover hvide huse og hvid kaffe er Ipoh kendt for sine grottetempler. I området omkring byen finder du fem store af slagsen. For en rigtig Indiana Jones-oplevelse kan vi anbefale en tur ind i den 4,5 kilometer lange grotte Gua Tempurung.

Også et besøg i landsbyen Qing Xin Ling, som ligger lidt uden for byen er værd at bruge tid på. Det er en lille by ned til en sø, hvor du kan vandre i junglen eller cykle en tur i området. Og så er det meget flot at fotografere, hvis I vil have nogle gode billeder fra rundrejsen.

Det anbefaler vi i Ipoh:

  • Concubine Lane
  • Prøv en hvid kaffe
  • Qing Xin Ling

Efter Ipoh kører og sejler I til Penang Island (cirka 2 timer og 15 minutter)

Dag 9-14: Penang Island

Ferringhi beach på Penang IslandNæste stop på rejsen er den store ø Penang Island, som ligger ud for den nordvestlige del af fastlandet. Øens hovedby, George Town, er optaget på verdensarvslisten hos UNESCO og har en rig historie. Her kan I slentre gennem gaderne og beundre bygningerne fra kolonitiden og få indblik i tiden under britisk herredømme på et af byens museer. Den er desuden meget fotogen med huse i flotte farver fra forskellige tidsperioder.

Ellers anbefaler vi at bruge den sidste del af jeres rundrejse i Malaysia på at slappe af og nyde det lækre vejr. Der er mange smukke strande på Penang, for eksempel Tanjung Bungah eller Batu Ferringhi, som begge ligger på den nordlige side af øen. Vi hjælper selvfølgelig med at finde et dejligt hotel, hvor I kan nyde det søde liv ovenpå en rejse fuld af oplevelser.

Det anbefaler vi på Penang Island:

  • Oplev George Towns arkitektur
  • Afslapning ved Tanjung Bungah Beach

Fra Penang Island kan I flyve hjem til Danmark

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 14 dage fra 11.775,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 14 dage *
Efterår sep. – nov. 14 dage *
Vinter dec. – feb. 14 dage fra 12.275,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
* Det anbefales ikke at rejse under denne sæson pga. regntid.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer mellem alle destinationerne
  • Offentlig færge
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 14 dage fra 11.775,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 14 dage *
Efterår sep. – nov. 14 dage *
Vinter dec. – feb. 14 dage fra 12.275,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
* Det anbefales ikke at rejse under denne sæson pga. regntid.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer mellem alle destinationerne
  • Offentlig færge
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser

Vores rejseforslag

Bestil et uforpligtende tilbud

Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.