BESTIL TILBUD
77 34 80 08

Krabi, Phi Phi og Phuket

En farverig ferie på Thailands favoritøer

13 dage fra 13.400 kr.

Krabi, Phi Phi og Phuket

13 dage fra 13.400 kr.

Slap af i Thailands smukke bugter

Krabi, Phi Phi og Phuket byder på alt, hvad I har brug for på en familieferie i Thailand: natur, eksotiske strande og et bredt udvalg af aktiviteter, til når der skal ske mere end at suge D-vitaminer til sig på stranden. Krabi er kendt for de utrolige naturomgivelser, Phi Phi Islands har nogle af de smukkeste strande i landet, og Phuket er fuld af shopping, spisesteder og udflugter for hele familien.

Nedenstående rejseplan er ikke fast og kan tilpasses efter ønske.

Foreslået rejseplan

Dag 1-5: Krabi

Rejser til Thailand og KrabiJeres rejse starter i naturskønne Krabi, som er en provins på det sydlige Thailands vestkyst. Her har I Ao Nang Beach ved kysten og Khao Phanom Bencha National Park inde i landet. Vi anbefaler at bo på et dejligt hotel på Ao Nang Beach, som er centrum for turismen i Krabi. Derfor er der masser af muligheder for overnatning, spisesteder og aktiviteter til jeres familieferie i Thailand.

Men Krabi er også kendt for den omkringliggende natur og fantastiske strande, som man kun kan sejle til. Derfor kan vi anbefale at tage på små udflugter, for eksempel til Railay Beach og Tubkaek Beach i nærheden. Her er sandet helt fint, og omkring det smaragdgrønne vand rager de karakteristiske kalkstensklipper op.

I Khao Phanom Bencha National Park inde på fastlandet kan I også få smukke naturoplevelser. På vandreture i regnskoven kan I dyppe jer i en af de naturlige pools eller opleve et af regnskovens mange brusende vandfald.

Det anbefaler vi i Krabi:

  • Spis og shop på hovedgaden i Ao Nang
  • Sejltur til Railay Beach
  • Khao Phanom Bencha National Park

Fra Krabi kan I sejle videre til Phi Phi Don (cirka 2,5 timer)

Dag 5-8: Phi Phi-øerne

Monkey Beach på Phi Phi IslandNæste stop på jeres familieferie i Thailand er Phi Phi-øerne. Dette er nogle vaskeægte bounty-øer, hvor virkeligheden overgår fantasien. Her kan I forvente perlehvide sandstrande, betagende skærgårde med klipper på stribe og friskt vand, der smyger sig roligt ind på kysten, så selv de mindste børn trygt kan bade.

Phi Phi-øerne blev især berømte efter optagelsen til Hollywood-filmen The Beach med Leonardo DiCaprio. Den blev filmet i Maya Bay, som siden har været et populært turistmål. I dag er bugten lukket af hensyn til naturen, men I kan se lignende strande andre steder på Phi Phi-øerne. Mød for eksempel aberne på Monkey Beach, eller se den eventyrlige grotte Viking Cave.

I bor på den ene ø, Phi Phi Don, hvor alle hotellerne ligger. Men vi kan anbefale at tage på dagture til Phi Phi Leh, som er ubeboet, men ufatteligt smuk. Vi kan hjælpe jer med at arrangere ture på forhånd, eller I kan tage en long tail boat eller speedbåd, der hver dag ligger klar på stranden til turisterne. Det kan også anbefales at tage på snorkelture, for eksempel til Anemone Reef.

Det anbefaler vi på Phi Phi Islands:

  • Besøg Monkey Beach
  • Sejl til Viking Cave
  • Snorkling ved Anemone Reef

Fra Phi Phi-øerne kan I sejle til Phukets østkyst, hvorfra I bliver kørt til hotellet på Phuket (cirka 4 timer)

Dag 8-13: Phuket

Tag på snorkletur i ThailandFavoritøen Phuket er sidste stop i dette rejseforslag. Den tilbyder smukke strande med masser af familievenlig hoteller ned til vandet. Her rager palmerne op mod himlen og strandbarerne tilbyder frisklavede, tropiske drinks med udsigt til det let bølgende hav.

I kan finde turens souvenirs i de gode shoppingområder. Særligt det moderne storcenter Jungseylon i Patong er populært for internationale varer, mens Naka Market er meget mere lokalt med mulighed for at købe alt fra tasker til delikatesser såsom sticky rice.

I kan også få en uforglemmelig udsigt fra observationsdækket Promthep Cape på sydspidsen af øen. Eller få lidt kultur med på rejsen med et besøg i templet Wat Chalong eller den store statue Big Buddha.

Det anbefaler vi på Phuket:

  • Shop souvenirs på Naka Market
  • Besøg Wat Chalong
  • Nyd udsigten fra Promthep Cape

På sidstedagen vil I blive kørt til lufthavnen på Phuket, hvorfra I kan flyve hjem

Alternativ: Koh Lanta

Fiskebåd på stranden i Koh LantaStrande, snorkling og charmerende lokalsamfund beskriver jeres alternative afslutning på rejsen. Ønsker I ikke at slutte på Phuket, kan vi anbefale Koh Lanta som et godt alternativ.

Her kan I kombinere kilometervis af strande og frodig natur med markeder i de grusbelagte gader i byen Saladan. I kan tage en sejltur ud til Koh Rok, hvor noget af Thailands bedste snorkling findes, og en farverig oplevelse venter under vand.

På den hvide hovedstrand Klong Dao, som ligger på nordvestkysten, kan I slentre mellem restauranter, souvenirbutikker og hoteller ud til vandet. Hvis I ønsker lidt mindre turistede områder, skal I sydpå, for eksempel til Klong Jark Bay Beach. Her kan I rigtigt komme ned i gear og få en fredfyldt afslutning på jeres ferie i Thailand.

Det anbefaler vi på Koh Lanta:

  • Saladan landsby
  • Klong Jark Bay Beach
  • Snorkling ved Koh Rok

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 13 dage fra 14.200,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 13 dage fra 13.400,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 13 dage *
Vinter dec. – feb. 13 dage fra 15.300,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
* Det anbefales ikke at rejse under denne sæson pga. monsunen.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer mellem alle destinationerne
  • Offentlig færge
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser

Prisoversigt

Sæson
Måneder
Længde
Priser
Forår mar. – maj. 13 dage fra 14.200,- pr. pers.
Sommer jun. – aug. 13 dage fra 13.400,- pr. pers.
Efterår sep. – nov. 13 dage *
Vinter dec. – feb. 13 dage fra 15.300,- pr. pers.

Fraprisen er pr. person og gælder ved 2 voksne.
Priserne er udregnet på baggrund af bestilling ca. 10 måneder inden afrejse.
Ved højtider og helligdage må der påregnes højere priser end anført.
* Det anbefales ikke at rejse under denne sæson pga. monsunen.

Rejsens indhold
  • Fly tur/retur fra Danmark med forplejning og bagage
  • Skatter og afgifter
  • Overnatning på 3-stjernede hoteller
  • Privat transfer mellem alle destinationerne
  • Offentlig færge
  • Morgenmad
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Eventuelle attraktioner og ekstra oplevelser

Vores rejseforslag

Bestil et uforpligtende tilbud

Personlige oplysninger
Bemærkninger

Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.